Ergonomisk indretning af arbejdspladsen hvad koster det egentlig?
Når snakken falder på ergonomisk indretning, tænker de fleste først på udgifterne. Et hæve-sænkebord
ligger ofte mellem 2.000 og 8.000 kroner, afhængigt af funktioner og materialer. Kontorstole med justerbare ryglæn og sæder starter typisk ved 1.500 kroner, men kan hurtigt koste over 5.000 kroner, hvis man ønsker flere indstillingsmuligheder. Ergonomiske tastaturer og mus koster som regel mellem 300 og 1.200 kroner stykket.
For en mindre virksomhed med fem ansatte kan det grundlæggende udstyr til alle derfor løbe op i omkring 20.000 kroner alene til borde og stole. Hertil kommer mindre udgifter til ting som fodstøtter, skærmholdere og god belysning. Vælges udstyr i den dyrere ende, kan regningen let fordobles. Udgifter til musemåtter, ekstra puder eller lamper kan også lægge sig oveni det samlede budget. Det er derfor fornuftigt at lægge et samlet budget fra begyndelsen, så man undgår uventede udgifter undervejs.
Langsigtede besparelser ved ergonomiske løsninger
Selvom det kan virke som en stor investering at indrette arbejdspladsen ergonomisk, oplever mange, at det betaler sig over tid. Når medarbejdere får bedre forhold, falder sygefraværet ofte. En enkelt sygedag kan koste mellem 2.000 og 3.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste og nedsat produktivitet pr. medarbejder. Hvis en bedre indretning mindsker antallet af sygedage med bare nogle få om året, kan udgifterne til nye møbler og udstyr hurtigt være tjent ind.
Det ses også, at medarbejdere arbejder mere effektivt, når de ikke bliver generet af fysisk ubehag. For eksempel kan en person, der før oplevede ondt i ryggen efter frokost, nu arbejde videre hele dagen uden afbrydelser. Små ændringer i arbejdsmiljøet kan have mærkbare økonomiske fordele, som ikke altid er synlige i de første regnskaber. Tager man højde for udgifterne over flere år, kan det derfor give mening at investere i ergonomiske løsninger.
Praktiske eksempler på omkostninger og løsninger
Virksomheder, der lægger vægt på økonomisk ansvarlighed, starter ofte med mere enkle løsninger. Det kan være hæve-sænkeborde og kontorstole uden mange avancerede funktioner. For eksempel kan en virksomhed med ti ansatte vælge borde til 3.000 kroner og stole til 2.000 kroner pr. person, så de samlede udgifter til basisudstyr lander omkring 50.000 kroner.
Det er muligt at opgradere til mere avanceret udstyr senere, hvis behovet opstår, så man ikke belaster budgettet unødvendigt fra start. Flere vælger desuden at supplere med brugte møbler eller leasing, hvor de månedlige omkostninger typisk ligger mellem 150 og 300 kroner pr. arbejdsstation. Denne fleksibilitet gør det lettere at tilpasse indretningen, hvis der sker ændringer i virksomheden eller økonomien.
På fællesarealer, som for eksempel belysning, er der også mulighed for at spare. LED-armaturer med lavt energiforbrug kan være en god investering. En arbejdslampe koster som regel fra 400 kroner, og et lavere strømforbrug kan hurtigt aflæses på el-regningen. Dermed kan ergonomiske forbedringer implementeres lidt efter lidt og kombineres på mange måder, så det passer til både behov og budget.
Overvejelser før du investerer i ergonomisk indretning
Inden indkøb af nyt udstyr er det oplagt at undersøge de nuværende forhold på kontoret. Mange steder kan arbejdsmiljøet forbedres betydeligt ved at justere på eksisterende møbler eller flytte rundt på arbejdsstationerne. Nogle gange gør en omrokering en mærkbar forskel, uden at det kræver større investeringer.
Det er en god idé at inddrage medarbejderne og høre om deres ønsker og behov. Ofte er det mest hensigtsmæssigt med løsninger, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Nogle har brug for særligt udstyr, mens andre klarer sig fint med standardmøbler. Ved at tale med de ansatte om daglige udfordringer kan virksomheden bedre prioritere, hvad der skal købes ind først.
En mulighed er at indføre en testperiode, hvor enkelte arbejdsstationer får nyt udstyr. Så kan man erfare, hvilke løsninger der har størst effekt, inden man investerer bredt. Budgettet kan justeres løbende, og det bliver nemmere at se, om pengene er givet godt ud. Eksempelvis valgte en arbejdsplads først at udskifte stole for dem med flest rygproblemer og ventede med at købe nye borde til resten senere.
